Viden om isbrydere
En isbryder er et særligt skib, der er konstrueret til at kunne forcere is sædvanligvis med den hensigt at skaffe passage for andre skibe. Isbryderen er derfor meget solidt bygget, har stor maskinkraft og stor bredde, således at den passage, den skaber, er tilstrækkelig for større skibe. Jævn havis brydes ved, at isbryderen løber forstævnen op over iskanten og brækker isen med sin vægt.
For at øge effekten kan isbryderen være udstyret med bovpropeller, der suger vandet under isen bort, eller være udrustet med et anlæg, der blæser luft ind under isen.
I dag har de største isbrydere et deplacement på 25 kilotons, og deres nukleare fremdrivningsmaskineri producerer ca. 60 megawatt. Isbrydere med traditionelt fremdrivningsmaskineri (enten dieselfremdrivning eller diesel-elektrisk fremdrivning), producerer ca. det halve.
Den første isbryder menes at være den russiske isbryder Pilot fra Kronstadt, bygget i 1864. Efterfølgende byggede de fleste nationer med isdækkede havområder isbrydere, der gradvist blev større og stærkere.
Med udsigt til frost nat og dag lige så langt som prognoserne rækker vokser chancen eller risikoen, om man vil, for, at de tre isbrydere på Flådestationen i Frederikshavn kommer i aktion for første gang i 14 år. Siden dengang er isvinteren hvert år blevet aflyst. Men nu er der udsigt til, at de tre hærdebrede isbrydere igen skal sættes ind for at hjælpe skibsfarten.
- Hvis det fortsætter de næste 10-14 dage, så er vi på vej af sted, fortæller daglig leder af istjenesten, orlogskaptajn Kaj Møller Petersen.
Isen i Randers Fjord
Isbryderen Jens Ove skal snart på arbejde. Isen i Randers Fjord er op til ti centimeter tyk – og der er udsigt til, at det bliver endnu værre. Den seneste tid har budt på hård frost i Østjylland – og alt tyder på, at det kolde vintervejr fortsætter nogle uger endnu. Vinterkulden har indtil videre betydet, at Randers Fjord er dækket med et fem til ti centimeter tykt lag is.
