Småfolk var bønder og arbejdere

Bønder var i gamle dage noget nær bunden af hierarkiet i Danmark og i resten af verden. Og sådan var det faktisk indtil for ikek så mange år siden, hvor udviklingen gjorde, at bønder ændrede sig fra at være småfolk til at være storfolk. I dag er det meget store bedrifter, og der er ofte tale om meget velhavende bønder i Danmark. De klager sig, som de altid har gjort det, men i bund og grund har de det godt. Betegnelsen småfolk er derfor ikke længere retvisende at hæfte på dem. I dag er begrebet småfolk mere kendt som et firma, der fremstiller børnetøj i øvrigt.

De vrede bønder er også en saga blot. I dag er de blevet lidt selvfede og satte, så nu er der længe melle strejker og aktioner. Det er godt – så kan vi andre få mælk til tiden!

Tilbage til det med Småfolk børnetøj. Den sprogligt interessante indgangsvinkel er jo ligefrem, for børn er jo en slags små folk. Og faktisk er det et hyggeligt navn, som målgruppen (mødre) forstår og sympatiserer med. Og det er jo godt købmandskab!

På samme sæt og vis med de andre navne på tekstilproducenterne, der adresserer markedet for infantile størrelser. I samme boldgade som de små folk ligger den franske betegnelse Mini a Ture lige til højre fod. Og ganske sikkert også Aya Naya – det er vist bare et navn uden konvergens med størrelser?

Sproglgt er dte vigtigt at adressere målgruppen. Dette ses tydeligt i den kommunikation, der udføres af firmaer med sigte på den østrogent betingede fertile del af befolkningen. Hvem øsnker f.eks. ikek sundhed for sin baby? Og derfor er det jo genialt at kalde sin forretning for Sundbaby Børnetøj, når det er den målgruppe, ikke?

An androgyn indgangsvinkel er ikke mulig at definere i skrivende stund.

Tags: kommunikation, sproget