Haven skal frygtes

“Kun en tåbe frygter ikke haven”, sagde en kollega en gang ganske spøgefuldt. Han var ikke ligefrem den store fan af havearbejde, og det er jeg for den sags skyld heller ikke selv. Men det skal jo gøres, så der er ikke andet at gøre end at smøge ærmerne op og komme i gang.

Græsplænen skal slås, og det er vel nok den nemmeste del af arbejdet, for den slags har man jo en motordrevet maskine til at klare. Den skal blot skubbes og styres den rigtige vej rundt på plænen.

Imens tager vores børn gerne en tørn med sammen med min kone, og så udvikler det kedelige havearbejde sig hurtigt til ren familiehygge – især hvis vejret viser sig fra den pæne side med sol og varme.

Ungerne kravler gerne rundt og luger ukrudt mellem buske og blomster under kyndig ledelse af deres mor, som er den i familien, der ved mest om prydplanter og grøntsager, som vi dog ikke dyrker så mange af.

Sidste forår havde vi sådan en rigtig familiedag, hvor hele haven fik den store tur med nye belægningssten og alt det der. Jeg husker den som en dag med masser af hygge og samvær, selv om den selvfølgelig også indebar hårdt, fysisk arbejde. Men da det hele var overstået, og haven stod flot og forårsklar, var det forbundet med en øj grad af velvære at sætte sig på terrassen med en kold øl og med tilfreds mine kigge ud på den ryddelige have. Græsplænen var endnu præget af den overståede vinter, men nogenlunde pæn. Og så er det pludselig tid til at holde en pinseferie, ikke?

Tags: haven